Lørdag den 2 juni 2012 deltog jeg i en workshop på forskningscenter Flakkebjerg med emnet avl af varroatollerence hos honningbier.
Mødet sluttede med at DBF lovede at udarbejde en videre plan for projektet i Danmark.
Nu skriver vi snart 2016, og vi har stadig intet hørt fra DBF siden mødet i 2012. Ærgeligt Danmarks største biavlerfoening sylter hvad jeg ser som fremtiden.
Mødet dengang i 2012 omhandlede et projekt om fremavl af varroa tolerence startet op i Tyskland, som Ralph Büchler fortalte om, om som du kan læse om her http://www.toleranzzucht.de/ .
Ralph Büchlers oplæg var meget inspirerende og gav debat mellem de fremmødte biavlere og dronningeavlere. Vi sluttede workshoppen af med at give ansvaret for, at formulere den fremtidige strategi for fremavl af vorroatolerence i Danmark, til Kristian Møller fra dronningeavlerforeningen og Flemming Vejsnæs fra Danmarks biavlerforening.
Projektet i Tyskland som vi enten vil tilslutter os i Danmark eller selv udvikle noget lignende handler kort fortalt om at udvikle varroatolenrens på de bier vi allrede har, og således fastholde de egenskaber vi som avlere elsker; sværmtræg, tavlefaste, gode honningsamlere, hygieniske osv osv.
Når vi vil bibeholde alle de egenskaber vi har fremavlet betyder det samtig at avl af varrotolenrence tager tid.
Ralph vurderede det minimum tager 15år!
I praksis skal vi have noget naturligselektion vi kan avle på, og det får vi kun ved at behandle mindre effektivt mod varroa miderne!.
Dvs vi skal stoppe mod at give vores bier myresyre eller 'pind' (flumethrin) i september og oxalsyredryppe i vintermånederne. Så opnår vi bifamilier med varroamider i, og dem kan vi så vurdere på.
Vi skal vurdere på om populationen af mider vokser langsommere i nogle bifamilier, eller måske slet ikke vokser.
Og så avle videre på disse bier.
Når bifamilier alle får lov at stå med mider så påvirker det også droneproduktionen.
Varroamiderne har jo en forkærlighed for dronelarver, så bifamilier med noget varroatolenrens vil producere flere raske droner. Per Krüger oplyste at forskning har vist at droner der ikke er blever parasiteret af en mide er mere vitale og har større parringschance på dronepladserne end en varroa sakdet drone.
Dvs med bifamilier med varropopulationer i i lokalområdet, så får en overvægt af parringer fra de droner i området der ikke er varroaskadet i.e har en form for varroatolerens at videre give, når vi friparre. I det dronerne er haploide (½ genset, som en spearmtozo), så videre giver dronen sine egenskaber 'direkte'.
Når vi så har fundet familier med tolerens så avlere vi videre på dem med de alm kendte værktøjer insiminering/øparring.
Når vi akceptere mider i vores familier betyder det naturligvis ikke vi skal lade dem helt være og lade dem dø, at varroa følgesygdomme!
Ralph fremlagde at tyske undersøgelser havde vist at ved at tælle miderne på 100bier i familien har man nok info til at vurdere bifamiliens midetryk.
For sensommeren gælder:
Er der under 5 mider pr 100 bier er behandling ikke nødvendig.
er der 5-10 mider skal man kraftigt overveje at behandle.
Er der mere end 10 mider pr 100 bier så overlever bifamilien ikke vinteren!
Vurdere antal mider pr 100 bier sker ved at tage 100bier, svarer vist til at flyde et 200ml bæger, kan ikke helt huske hvor stort dette bæger er det man man lige tælle sig frem til.
Når man har et glas med 100mider, så drukner og vasker man bierne krafdigt i sulfovand. Herefter skyller man mixet af bier, mider og sulfovand med rendende vand i en dobbeltsi. Herefter kan miderne tælles i finsien.
Alternativt kan bierne bades i glasset i rigeligt flormelis, hvis man ikke synes om at 100bier døer.
Flormelismixet rystes på en tør dobbeltsi og miderne kan igen tælles i finsien.
Metoden med flomelis er dog ikke helt så nøjagtig som sulfovandet!